Select Page

Scavenger Hunt CPH

Årets begivenhed på Vesterbro 2016

FAQ | Hvad fanden er Scavenger Hunt?

Hvad er Scavenger Hunt?

En årlig begivenhed i Københavns gader. Det er mærkeligt, det er svært at beskrive – men det ender altid med at være hylesjovt.

Se vores introduktions-video:
https://www.youtube.com/watch?v=YTn32-5fJiY

Hvornår foregår det?

Scavenger Hunt 2016 starter lørdag den 10. september klokken 10.00, hvor vi mødes til morgenmad og danner holdene. Arrangementet varer til godt ud på natten.

Hvordan kommer jeg med?

Du kan ansøge om at komme med. Der er max plads til 100 deltagere.

https://www.facebook.com/events/1685719375047168/

Må jeg tage venner med?

Ja. Det er selvfølgelig sjovest, hvis der er andre, man kender, så det må du gerne. Vi vil dog gerne vide, hvem der kommer, så det er vigtigt, at dine venner bliver tilmeldt via Facebook-eventen. Kontakt os bliv gjort til administrator, så kan du invitere dine venner.

Skal jeg hoppe i havnen for at deltage i Scavenger Hunt?

Nej. Du skal faktisk ikke løse en eneste opgave, du ikke har lyst til. Det er 100 procent op til holdene, hvilke opgaver, der bliver løst, og med 100 opgaver på sedlen lover vi, at der er noget for alle.

Vi har i flere omgange haft gravide med til Scavenger Hunt, og det er gået fint. Der er også deltagere, der skal dokumentere opgaverne, så der skal nok være plads til alle.

Hvilke opgaver skal man løse til Scavenger Hunt?

Det er meget forskelligt. Der er 100 opgaver på sedlen, og vi sender normalt flere opgaver ud i løbet af dagen, så der skulle være opgaver for alle uanset temperament. Opgaverne skal løses ved enten at tage et billede eller optage en video.

For helt konkret at nævne nogle opgaver, var følgende en del af Scavenger Hunt 2014.

  • Find på et holdnavn
  • Tag et holdbillede
  • Få en person over 70 til at fortælle en joke
  • Lav en kønspolitisk korrekt version af en Benny Hill-sketch

I den mere svære eller vovede ende var følgende også en del af sidste års arrangement

 

  • Ingen danser helt som ham fra Future Islands. Men gør et forsøg
  • Find en person, der har været på Guldregn siden fredag og få den bedste historie fra byturen
  • Moon en kanalrundfart
  • Drik én liter papvin på tid. Låget skal rives af og kartonen skal vendes til sidst. Hurtigste hold får 50 point ekstra
  • Send en mand på dametoilet og lad ham lave en medrivende reportage under besøget

Highlights fra tidligere Scavenger Hunts

Hvor?

Idrætsforeningen Ajax Klubhus
Enghavevej 90
2450 KØBENHAVN SV

Hvordan kommer jeg med?

Vil du med? Send os en mail

Nyheder